Danmark har talent er tilbage med sin fjerde sæson

Danmark er fuld af talenter, som nu får chancen for at overraske og imponere seerne med deres sjove, skøre, fantastiske og uventede evner i alt lige fra dans, sang og musik til komik, trylleri og andre ubeskrivelige acts. 'Danmark har talent' er nemlig tilbage lørdag 20. januar kl. 20.00 på TV 2!

For fjerde år i træk slår værterne Felix Smith og Christopher Læssø dørene op til audition på Danmarks mest overraskende underholdningsshow i Folketeatret, hvor deltagere fra nær og fjern tropper op i håb om at komme videre i konkurrencen. De skarpe dommere er igen i år tv-manden Jarl Friis-Mikkelsen, skuespiller Peter Frödin og tidligere balletdanser Cecilie Lassen. De får i denne sæson selskab af musikeren Thomas Buttenschøn, der overtager Nabihas plads i dommerpanelet som den kyndige musikekspert.

I 'Danmark har talent' er der plads til alle slags talenter. Vi hylder mangfoldigheden og giver plads til dem, som besidder et talent og har lyst til at dele det med andre. De fire dommere bestemmer i første omgang, hvem der går videre til liveshows, hvorefter det er op til seerne at stemme deres favoritter videre til den store finale. Hver dommer har én guldknap, som kan sende et act direkte videre til liveshows. Ligesom sidste år har værterne, Felix Smith og Christopher Læssø, en knap, som de igen i år kan bruge til at sende deres favorit videre med.

De senere år har 'Danmark har talent' budt på både forrygende tryllekunstnere, sømandsorkester, fabelagtige gymnaster og en hårdtslående trommepige. Men sæson fire bliver med garanti mindst lige så spektakulær. Glæd dig blandt andet til en kvindelig sabelsluger, betagende poledance, unikke sangstemmer, akrobatik, trylleri og selvfølgelig masser af uventede overraskelser.

Fjerde sæson af 'Danmark har talent' har premiere lørdag 20. januar kl. 20.00 på TV 2.

Program 6 inkluderer udvælgelsen af 30 acts til semifinalerne.
I semifinalerne går 2 ud af 7 acts videre, og i finalen kæmper 10 acts om at vinde.

Kontaktpersoner

PR-konsulent: Mette Klitten, tlf.: +45 30100144

Tekst- og billedredaktør: Sørine Bang-Møller, tlf.: +45 65211842

Billeder til download

Stills tilhører TV 2, og må kun anvendes i forbindelse med redaktionel omtale af TV 2 og TV 2s programmer. Stillfotografens navn og TV 2 skal påføres som byline. OBS! Det kræver login at downloade TV 2s pressebilleder.

Byline pressebilleder: Lars E. Andreasen/TV 2

Byline showbilleder: Per Arnesen/TV 2

TV 2 / DANMARK © (copyright TV 2)

Om presse.tv2.dk

Sitet er TV 2 Kommunikations vindue til alle, der beskæftiger sig professionelt med tv-stof

Her kan du hente de nyeste programoversigter, downloade pressebilleder og holde dig orienteret om de største begivenheder på TV2s kanaler.