Sabelslugere, sangtalenter, synkrondansere. Alle har et talent, og Danmark er fuld af dem! Fra lørdag 24. august kan du se en række af de bedste talenter - unge som ældre og fra hele landet - gå på scenen i 'Danmark har talent' for at vise, hvad de kan. Håbet er at gå videre i konkurrencen og i sidste ende stå som vinder, når vi lørdag 23. november har finale! TV 2s populære underholdningsprogram for hele familien har i denne sæson fået nye værter, Rasmus Brohave og Cecilie Haugaard. Ved dommerbordet får Peter Frödin i denne sæson selskab af Signe Lindkvist, Simon Jul og Sus Wilkins.