Klovn - tilbage til hverdagen

Casper og Frank er tilbage - med Lene og Mia

Den længe ventede sæson 7 er her - efter otte års pause. Den nye sæson har fået titlen ‘Klovn - tilbage til hverdagen’.

Frank og Mia har en teenagedatter, Fie, og en mindre søn, Malte. Casper har fået en ny kone, Lene, der er lige så ustyrlig som ham selv.

Frank er lige så stor en klovn som altid, men nu også med en hel familie, der skal holdes sammen på. Og som vi ved, snubler han gang på gang over sine mislykkede forsøg på at fikse problemer, han ofte selv har skabt, og som han ender med at gøre endnu værre og sender ham (og os) ud i tåkrummende scenarier.

Casper er stadig Franks tro følgesvend, men Casper har også sine egne issues med at leve op til sin nye kone. Og for Frank er livet med kone og to børn endnu sværere at navigere i end nogensinde før. Følg med i Frank og Caspers forsøg på at leve op til livet som voksne mænd.

Premiere på TV 2 og TV 2 PLAY mandag 13. august kl. 20.50.

 

 

Om presse.tv2.dk

Sitet er TV 2 Kommunikations vindue til alle, der beskæftiger sig professionelt med tv-stof

Her kan du hente de nyeste programoversigter, downloade pressebilleder og holde dig orienteret om de største begivenheder på TV2s kanaler.